Hvidtoppet Kakadue - Cacatua Alba

White Cockatoo

Denne side er sidst revideret 8. november 2009
Forrige
Index
Næste

 
 
Beskrivelse:  Fuglene er ofte til salg, men er aldrig blevet så populære blandt opdrættere som den nært beslægtede Moluk Kakadue

Fuglene kan være meget støjende og holdes derfor bedst i en voliere med langt til naboer :-)
Når fuglene er kønsmodne (efter 6 år), kan de desværre ofte  blive aggresive og f.eks. gå til angreb på din hånd. Med den rette træning og tålmodighed, vil man imidlertid blive belønnet med en rigtig dejlig kælepotte med stor personlighed.

Unge håndopmadede fugle kan blive meget tamme, men de kræver meget opmærksom - hvis de holdes alene som tamfugl uden en mage, vil de ofte knytte sig stærkt til deres ejer, og opfatte vedkommende som deres mage. De skal have meget opmærksomhed og stimulans, ellers kan de blive mentalt forstyrret og bla. plukke sig. 

Selv ældre fugle fanget i naturen kan gøres tamme. De kan også lære at tale. De er meget udadvendte og kontaktsøgende og kan godt lide at sidde og putte sig og blive nusset.

Fuglene er hårdføre og kan holdes ude hele året blot der er adgang til et lunt opholdsrum.
De skal have en rummelig og meget solid voliere pga. deres kraftige næb; almindelig volieretråd bides let over med det kraftige næb.

 

Kendetegn: Hele kroppen er ren hvid med svag gult under vinger og hale. Toppen er også hvid. Den er mere bred end hos f.eks. Gultoppet Kakadue - når toppen og hovedfjerene rejses samtidigt, får fuglene et pudsigt og meget stort hoved. Bart område med hvid hud omkring øjet (den såkaldte "øjenring"). Mørk grå næb og kløer. Brystet er stort og rundt - ikke så slank som andre kakaduer.

Hannens øjenfarve er sort - hunnens mørk rødbrun.

Ungfuglene ligner de voksne, men iris er mere grå og næbbet er mere hvidligt.

Størrelse: 30 - 45 cm (nogen afvigelse mellem de forskellige kilder).
Vægt:
Typisk levetid:  Kan blive over 40 år i fangenskab, 30 år i naturen, nogle hævder dog at de kan blive endnu ældre.
Levested: Nordlige øer i Moluk øgrupperne i Indonesien.
Føde: God papegøjeblanding suppleret med frugt og grønt samt melorm eller andre hvirvelløse dyr.
Opdræt: Ofte succesfuld opdræt - selv blandt fugle som har været holdt som tamfugle igennem flere år.

Kræver en solid redekasse - det anbefales at der er rigeligt med stumper af blødt træ i redekassen så de gnaver i dette i stedet for i selve redekassen. Fuglene skal forstyrres mindst muligt, når de yngler, da de ellers kan forsømme ungerne eller i værste fald angribe dem. Der lægges typisk 2 æg - af og til 3 æg. Ofte vil forældrene kun tage sig af den første, sunde unge og ignorere den/de andre.

Rugetiden varer 28 dage. Ungerne er flyvefærdige efter ca. 3 måneder men er stadig afhængige af forældrene 2-3 uger. Fuglene er kønsmodne efter 6 år.
 

Typisk pris:

Copyright 1999-2009 Lars Bodin - All rights reserved