Blue Bonnet - Psephotus haematogaster

Denne side er sidst revideret 14. marts 2004
Forrige
Index
Næste

Beskrivelse:  Er mere sky end de øvrige psephotus arter, men passes/opdrættes i øvrigt som de andre.  De kan være meget agressive og bør ikke holdes sammen med andre fugle. Et sympatipar vil normalt danne par for livet.

Det kan være vanskeligt at finde sympatipar til opdræt.

Den er relativ sjælden i Danmark.

Kendetegn: Blåt ansigt. Oversiden, struben og brystet er olivengrønt. 

Bugen er rød med gul overgang til brystet. Vingebuen og slagfjerene er blå med, røde fjer over vingebuen. 

Halen er blå med grønne fjer i midten. Underhalen er lyseblå. Gul gump. 

Næbbet er hornfarvet, gråbrun iris og grå ben.

Hunnen har samme farver, dog er bugen normalt knap så rød og mere gullig, har mindre blåt i hovedet og mindre hoved.

Ungfuglene ligner forældrene men har mere matte farver og mindre rødt på bugen. De er fuldt udfarvede efter 12 måneder.

Længde: 28-34 cm cm incl. halen som er 17.5 cm.
Vægt: Hannen vejer  90-110 gram, hunnen 75-90 gram
Typisk levealder:
Levested: Lever i tørre dele af det sydøstlige og sydlige Australien
Føde:
Opdræt: I naturen foretrækkes som regel et dybt træhul 4-5 meter over jorden.

Der lægges 4-6 æg, som regel 5. Æggene er mathvide 23x19 mm. Som redemateriale anvendes itugnavet frønnet træ. Hunnen ruger alene på æggene i ca. 3 uger.

Ringstørrelse 5,4 mm.

Varianter:
Gulgumpet Blue Bonnet

P.h.  haematogaster

Nominatformen.

Udbredt i det vestlige og sydlige New South Wales, nordvestlige Victoria samt sydøstlige South Australia 

Rødgumpet Blue Bonnet 

P.h. haematorrhous 

Har dybrød farve på undergumpen samt røde vingedækfjer.

Udbredt i det sydlige Queensland samt nordlige New South Wales.

Lys gulgumpet Blue Bonnet 

P.h. pallescens

Er blegere i farverne end den almindelige Gulgumpet Blue Bonnet.

Udbredt i South Australia vedd Lake Eyre Basin. 

Naretha Blue Bonnet

P.h. narethae

Den mindste underart. Er mere intens i farven. Mangler den røde farve på bugen men har rødt på undergumpen.

Udbredt i det sydlige og vestlige Australien.


 

Copyright Lars Bodin - mail@lars-bodin.dk  - All rights reserved