Gedeparakit - Cyanoramphus novaezelandiae

Denne side er sidst revideret 30/3-2011
Forrige
Index
Næste

 
Beskrivelse:  Gedeparakitten - eller Rødpandet New Zealand parakit, som den også kaldes - var engang i fare for at blive udryddet - i 1958 var der således kun 103 individer tilbage! New Zealands regering gik sammen med fugleopdrættere om at redde bestanden, og i 1964 var bestanden således steget til 2.500. Flere fugle opdrættet i fangenskab er med held sat tilbage i naturen. I dag er gedeparakitten en meget almindelig fugl blandt opdrættere. Arten er totalfredet.

Der er 8 underarter af hvilken de 2 desværre er uddøde (c.n. erythrotis og c.n. subflavescens). Det er dog kun hovedarten, der holdes i voliere. Forskellen på arterne er minimal. Gedeparakit kan være aggressive og territoriale, så det anbefales at holde dem parvist i volieren.

Fuglene er meget hurtige og elegante i deres bevægelser. Skraber meget i jorden for at finde føde.

Deres stemme er meget særpræget og lyder nærmest som en ged, der bræger - deraf navnet.

Der er fremavlet flere farvemutationer, bla. kanelfarvet og brogede.

Holder meget af et dagligt bad - for at forebygge drukneulykker med ungfugle skal vandet dog ikke være mere end 5 cm dybt.


Gedeparakit i selskab 
med Pennant parakit.
 

Alle billeder på denne side 
er venligst stillet tilrådighed 
af Charlotte West & 
Hans Chr. West

 
Kendetegn: Overvejende grøn fjerdragt - lidt lysere på undersiden - med mørkerød på panden samt bag øjet.
Næbbet er gråblåt med mørk spids. Øjnene er rødorange. Fødderne er gråbrune.

Hunnerne er tydeligt mindre end hannerne og har ofte mindre rødt ved øjnene. Hunnen har som regel en blåviolet stribe under vingerne.

Ved ungfugle er de røde farver mindre udtalte og halefjerene er kortere. Desuden er næbbet lidt blegere.

Levested: New Zealand i tætte skovbevoksninger. Nogle underarter lever på Norfolk-øerne og Ny Kaledonien. 
Størrelse: 26 - 28 cm heraf halen 11 - 13 cm
Vægt: ca. 60 gram
Typisk levetid: 6 år
Føde: Parakitblanding, undulatfrø, kun lidt solsikke, frugt og grønt. Spiser også melorme - specielt når de opmader unger. I yngletiden skal de have kosten suppleret med spiret frø.
Opdræt: Fuglene er ofte kønsmodne allerede efter 6 måneder, men bør ikke bruges til avl før efter 12 måneder.

Hårdføre fugle, som sagtens kan gå i en udendørs voliere, som bør være 3-4 meter. Sørg for at holde bunden ren og tør, da de ofte kradser i bunden og derfor er udsatte for smitte med rundorm.

Nemme at opdrætte. Fuglene er yngledygtige efter 12 måneder.

Kuld på op til 9 æg er ikke ualmindeligt, dog oftest 3-5 æg. Kan bygge rede to gange på en sæson, derfor bør ungfuglene tages væk fra forældrene og sættes i eget bur. Fuglene bør ikke have lov til at yngle mere end to gange om året, da hunnen ellers kan blive afkræftet. Desuden er der stor risiko for læggenød i koldt vejr. 

Hæng redekasserne op i marts-april, når vejeret er til det. Redekassen kan f.eks. være 32 cm. høj med en bund på 20x20 cm. Hæng 2-3 redekasser op, så fuglene kan vælge den ønskede placering selv. Når hunnen har valgt den ønskede redekasse, vil hun opholde sig meget i den, og måske også sove i den. I naturen bygges reden ofte i en hul gren eller træstamme.

Hunnen ruger alene - imens mader hannen hende ved reden. Senere hjælper hannen med at opmade ungerne.

Rugetiden varer 19 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 42 dage.