Grovnæbspapegøje - Tanygnathus megalorhunchus megalorhynchus

Great-Billed Parrot

Denne side er sidst revideret 29/3-2011
Forrige
Index
Næste

  
Beskrivelse:  Kaldes også Ædelpapegøje.

Rolige papegøjer. På trods af deres kraftige næb er de ikke slemme til at gnave i volieren; det anbefales dog at man giver friske grene til at gnave i. Bør holdes i en rummelig voliere, f.eks. 4x1x2 meter. Hårdføre efter akklimatisering, bør dog holdes inden døre hvis temperaturen er under 10 grader.

Arten er udryddelsestruet.


Kendetegn: Overvejende grøn med karakteristisk rødt kraftigt næb.

Bryst og mave gul-grønt skær, som går over i grøn ved lårene. Ryggen er mørk grøn med blålige spidser. Primære vingedækfjer blå. Kanten af vingerne, mindre vingedækfjer samt skuldre sort. Mellem vingedækfjer sort med bred gul kant på hver fjer. Sekundære dækfjer grønne med gul-grøn kant. Svingfjer blå med smal grøn kant. Gule dækfjer under vingerne og på siden af brystet. Nedre ryg lys blå. Oversiden af halen grøn med gul-grøn spids, undersiden af halen snavset gul. Fødderne gråbrune. Iris hvid-gul.

Hunnerne er generelt mindre.

Ungfugle har generelt mørkere farve, skuldre og dækfjer grøn med lidt sort, mellem dækfjer kun med svag gul kant, sort iris.

Længde:  41 cm
Levested: Indonesion: Talaud & Sangir Islands, nordlige Celebes, nordlig og centrale Moluccas, vestlige Papuan Islands, vestlige Vogelkop, West Irian 
Føde: Frugt, blomster, bær, nødder.
Opdræt: Redekasse 30x30x55 cm med 8 cm indgangshul. Opdræt sjælden men ikke umulig. Der udklægges som regel 2 æg på 39x28 mm. rugetid 60-65 dage.
Arter:
Tanygnathus megalorhynchus megalorhynchus Grovnæbspapegøje
Tanygnathus megalorhynchus affinis Sortskuldret Grovnæbspapegøje
Tanygnathus megalorhynchus subaffinis Tanimbar Grovnæbspapegøje
Tanygnathus megalorhynchus hellmayri Timor Grovnæbspapegøje
Tanygnathus megalorhynchus viridipennis Madu Grovnæbspapegøje
Tanygnathus megalorhynchus djampeae Djampea Grovnæbspapegøje
Tanygnathus megalorhynchus floris Flores Grovnæbspapegøje
Tanygnathus megalorhynchus sumbensis Sumba Grovnæbspapegøje