|
Denne side er sidst revideret 14.
marts 2004
|
|
|
| Beskrivelse: | Trives fint i mindre voliere på ca. 2-4 meters længde og er meget
hårdfør og rolige.
Den er normalt fredelig overfor andre arter, men kan være aggressiv overfor artsfæller, specielt kan en voksen han blive aggressiv overfor de unge hanner. Nogle har oplevet at de har været aggressive overfor andre arter og anbefaler at holde dem i en voliere for sig. Tidligere har den ikke været så almindelig i Danmark, men takket være en god indsats blandt opdrættere, er den nu mere hyppig. |
![]() Billedet er fra bogen Australske parakitter |
| Kendetegn: | Gul pande med rød isse. Oversiden er grøn med et blåligt skær. Lysere
på undersiden. Gul skulderplet, der går over i et lysegrønt bånd mod
vingerne, som har blå svingfjer. Bageste del af bugen og lårene er røde.
Overhalen er blågrøn. Næbbet er mørkegråt, benene gråbrune og iris er
brun. Hunnen er mere mat i farverne end hannen og generelt brungrøn. Hunnen har desuden grøn isse, mangler stort set det gule pandebånd, og har rød skulderplet i stedet for gul.. Ungerne ligner hunnen, men unge hanner har fra starten en antydning af den røde bugfarve. Efter 6-8 måneder er de så godt som udfarvede. |
|
| Længde: | 26 cm, heraf udgør halen 14 cm | |
| Vægt: | Han 55-66 gram, hun 52-70 gram. | |
| Typisk levealder: | ||
| Levested: | Sydlige Australien, hvor den ofte færdes i selskab med Sangparakitten. Lever parvis eller i små familiegrupper især inde i landet. Er der meget føde, kan de dog også ses i større flokke. Foretrækker områder med kun lidt nedbør, og skifter derfor bopæl efter vejrforholdene - ses kun sjældent nær kystområder. | |
| Føde: | Hirsesorter, kanariefrø, havre, hvede samt lidt solsikke. Det er
vigtigt at supplere kosten med trækul. Også gerne sepiaskal (kalk) og grit.
I naturen bruger den det meste af dagen på at finde føde på jorden. Lever primært af frø, trækul, frugt, bær mm. |
|
| Opdræt: | Opdrættes som den mere kendte Sangparakit
- vil dog gerne have det lidt varmere. Redekasse ca. 25x25 cm i bunden og 40-45 cm høj. Indgangshul 6 cm i diameter. I naturen anvendes en hul gren eller træstamme som regel 2-3 meter over jorden. I yngletiden bør de have fred og ro. Der lægges 4-6 æg, oftest 5. Æggene er hvide og ovale 25x19 mm. Udruges af hunnen, rugetiden varer ca. 3 uger. Begge forældre mader derefter ungerne, som forlader reden ca. 5 uger efter klækningen. Imens ungerne opfostres, kan man med fordel fodre med spiret frø, opblødt franskbrød og frisk grønt. Ringstørrelse 5 mm. |
|
| Typisk pris: |