|
Denne side er sidst revideret 30/3-2011
|
|---|
|
|
| Beskrivelse: | Adelaide parakitten er meget smuk med
sine bløde farver. Adelailde parakitten minder meget om Pennantparakit
parakitten; tidligere regnede man den da også for en en underart
til denne. Der kan være stor variation i farven - de rødlige
varianter minder særdeles meget om Pennant, hvorimod de mere gule
varianter minder meget om Gul
rosellaparakit. Mange ornitologer mener da også, at Adelaide
er opstået som en naturlig krydsning imellem disse to arter, hvilket
underbygges af, at disse tre arter lever i samme områder.
Adelaide parakit bør have et voliere med gode flyvemuligheder - en længde på ca. 4 meter vil være passende. Trives fint udendørs hele året rundt blot der er mulighed for læ. |
![]() Billedet er taget i Frydenlund Fuglepark
Billedet er venligst stillet til rådighed af Aase Nygård |
|||||||||||
| Kendetegn: | Farven er generelt orangerød. Rød
pande, blå kindplet. Meget fremtrædende sort skulderplet. Bryst,
bug og overgump er rødlige med gule fjerkanter. De midterste halefjer
er grønne med et blåt skær. Ryggen er sort med gule
kanter på enkelte fjer. Hale og vinger er blå. Næbbet
er hornfarvet, iris mørkebrun, grå ben.
Hunnen adskiller sig ikke væsentligt fra hannen - rygfjerene er dog ofte gulgrønne og lyserøde. Hannens hovede er som regel større, mere fladt og bredere end hos hunnen. Unge fugle har mere grønt i fjerdragten. De bliver fuldt udfarvede efter 12-14 måneder. |
||||||||||||
| Længde: | ca. 35 - 36 cm. halen er ca. 16-17 cm. | ||||||||||||
| Vægt: | Han: 112 - 165 gram, hun: 100 - 160 gram. | ||||||||||||
| Levested: | Sydlige Australien omkring Adelaide, som er hovedstaden i staten South Australia. | ||||||||||||
| Føde: | Parakitblanding suppleret med frugt og grønt. | ||||||||||||
| Opdræt: | |||||||||||||
| Farvevarianter: |
|
| << Til Forsiden |
Copyright Lars Bodin |