Munkeparakit - Myopsitta monachus

Denne side er sidst revideret 30. december 2001

Forrige

Næste

Beskrivelse:	Munkeparakitten har tidligere været meget almindelig i Danmark, men indføres nu kun sjældent. Den er meget nem at holde i voliere. Fuglene bør holdes i flok. Kan holdes ude hele året rundt. Munkeparakitten hører under familien af kilehale parakitter (aratinga)
Kendetegn:	Grøn fjerdragt på ryg og vinger. Halen har samme grønne farve, men er lysere nedenunder. Pande, ansigt og bryst er askegråt. Fjerene på brystet har brun kant, hvilket giver grå og brune skæltegninger. Nederst på brystet er der et bredt olivenbrunt bånd. Svingfjerene er blå. Næbbet er brunligt, iris mørkebrun og benene grå. Kønnene har ens farver. Hos ungfugle har panden et grønt skær. Der findes en køn blå mutation, som har blå fjerdragt istedet for grøn samt hvidlig hoved og bryst. Der er også en gul mutation, som dog er meget sjælden, muligvis uddød.
Længde:	29-30 cm.
Levetid:	15 år
Levested:	Sydamerika - udbredt fra det centrale Bolivia og sydlige Brasilien sydover til det centrale Argentina.
Føde:	Hirse, kanariefrø, havre, hvede samt lidt solsikke. Desuden frugt og grønt samt nødder og majs.
Yngel:	Munkeparakitten er en relativ nem ynglefugl og får gerne flere kuld om året. Der lægges op til syv æg i et kuld. Munkeparakitten bygger rede i grene, men da reden ofte er meget ustabil, er det nødvendigt med understøtning. I naturen kan reden veje op til 1.235 kg (!) og hvert ynglepar har sit egen afdeling i dette store fællesbo. I yngletiden skal de derfor have masser af grene til deres redebygning. Sæt f.eks. en platform med trådnet udspændt i en kraftig træramme øverst i volieren, så de har den som udgangspunkt til reden. Alternativt kan anvendes en redekasse blot der er godt med kviste i den. Rugetiden varer 25 dage - ungerne er flyvefærdige 50 dage senere.