Gulbrystet Blå Ara - Ara Ararauna

Denne side er sidst revideret 29/3-2011
Forrige
Index
Næste

 
Beskrivelse:  Gulbrystet Blå Ara - også kaldet Gulblå Ara - hører til blandt de største papegøje fugle. De kan blive meget tamme, specielt hvis man får dem som ungfugle.

En tam Ara kræver meget opmærksomhed - ellers vil den kede sig og ofte begynde at plukke sig eller skrige meget. Fuglene kan være meget støjende.

Er udryddelses truet i naturen.

En dybt koncentreret Ara gnaver i en lille pind.

Kendetegn: Panden er grøn, resten af hoved og ryg mellem- til lysblå. Sort under næbbet. Gult bryst. Nøgen hvid hud i øjenregionen med tre rækker sorte fjer. Når fuglen bliver ophidset, kan huden blive mere rødlig pga. blodtilstrømning.

Mørkt næb, grå iris, grå fødder.

Hunnerne har samme farve, men kan have smallere hoved. Normalt kræves videnskabelig kønsbestemmelse.

Ungfugle har samme farve som de voksne, men med mørk iris.

Størrelse: ca. 83 cm.
Vægt:
Gennemsnitsalder:  50 år
Levested: Mellem- og Sydamerika (ned til Bolivia og Paraguay)
Føde: Papegøjeblanding, store nødder, papegøjepiller, frugt og grønt. Er meget nysgerrig og vil gerne smage nye ting, så variation skader ikke.
Opdræt: Kan lægge æg to gange på en sæson. Redekassen skal være meget robust for at holde til Ara'ens destruktive næb. 

Rugetiden varer 28 dage. Ungerne er flyvefærdige efter 90 dage.


Et par Gulbrystet Blå Ara med fire unger. 

Tre tørstige Ara'er

Billederne på denne side er taget i Givskud Løvepark.